Trøysta om at det nyttar

Flagget vaiar i vinden i dag, det er 70 år sidan fridomsjubelen i 1945. NRK har sending heile dagen, etter det eg forstår. Det er ein merkedag, ein dag for historiebøkene. Men livet har framleis flest kvardagar. Dagar der me alle tutlar på med vårt. Kva er verkeleg meininga, kan ein av og til lura. Men når ein ser alt det folk driv på med, så slår det meg at det ikkje er så nøye kva du gjer, som at du faktisk gjer det! Og dette fører meg til teksten eg har lyst å dela med dykk i dag. Det er eit dagboksnotat frå 4. juledag i 1903. Det er Hulda Garborg som set på papiret tankane ho har etter dagens middag med husbonden, Arne Garborg.

”Idag er uendelig stilhed i huset. G. er nu ganske slugt af boka. Jeg gjorde et svagt forsøk på en liden let middags-konservation ved bordet. Men den var totalt mislykket. Efter et par kremtinger, – som altid er indledningen til vore samtaler, fordi vi sidder så meget og tier, at vi begge må hente vore stemmer op af en brønd, før vi kan snakke menneskelig – altså sa jeg efter denne proces: Jeg læser sånn en hyggelig bog i dag! Svar: Hm. Jeg: En jeg lånte hos Werenskilds, om Japan. Rigtig sån fredelig og hyggelig og alligevel svært interessant. Hm. Dersom du har brug for lidt å hvile på i eftm. skulde du ta den med dig op. Intet svar. Men dybe rynker i panden forrådte at hvert ord jeg sa, gjorde vondt. Altså opgav jeg samtalen og hensank, moi aussi, i en dybsindig taushed, som for en uindviet sikkert vilde ladet formode, at min hjerne ligesom herrens ”sad i en skruestikke”, som han udtrykker det. Men denne situation er ingen tragisk; thi sandheden er, at om det end kan være slemt å ha sin hjerne i en skruestikke, så ved jeg nu, at ”bedre kan han ikke fare”. Og altså indskrænker jeg mig nu til en tækkelig husmors mest neutrale sætninger. ”Værsågod”. ”Tak”. ”Pas dig, fadet er varmt”. ”Tag her”. O.s.v. Alt med så dæmpet elskværdig stemme som muligt for ikke å skræmme ham. Så går den fra bordet som først er færdig, og det er altid mig. Så takker vi efterhvert for maden, og han kommer efter ind til mig, hvor vi dormer og drikke en koselig taus kaffe. Så kommer tiden da han igjen skal op på sin grønne kvist og ”vride heilen sin som ei skurefille”, og vi nikker rolig og megetvidende til hinanden som to gamle krigskammerater, der har prøvet fienden sammen og ikke trænger mange ord – og skilles for resten uden nogenslags hverken ydre eller indre rørelse. ”Nog träffas vi åter”. – Ak, hvor er dog alderdommen velsignet doven og deilig! I gamle dage – ak i mange år – voldte den slags mislykkede tilnærmelsesforsøg mig megen gråd og tænders gnidsel. Men nu – nu tænker jeg bare: Det er et dumt påfund å spise sine hverdagsmåltider sammen. Som andre kjedelige, men nødvendige ting bør de henlægges til lønkammeret. Og videre tænker jeg: Kanskje færre egtepar havde været skilt, dersom de, som vi, aldrig spiste frokost sammen: Idethele kan man leve længe sammen, når man bare altid er sånn passelig skilt.

Ikke forcere tingene; men ta de feststunder Vorherre i sin nåde sender, og siden gjøre mindst mulig vrøvl af affæren. De som kan opretholde et festligt aftensmåltid sammen, må takke sin Gud. Når bare ikke magterne også havde opfundet dårlige maver og grød og melk.

Nei, det er ikke tragisk når der bare arbeides; men temmelig nær ved å bli det i arbeidsløse tider. Da kan jeg ikke engang trøste mig med, ”at den gode maten skal bli til ånd”, som Vinje sier. Da får jeg bare være glad ved bevidstheden om at maden og jeg selv og alt her alligevel i stilhed utgjør et grundlag for fremgang og bedre tider. Han trængder det altsammen til å suge næring og kraft av, ligesom frøet trænger varme og god jordbund for at det skal bli blomst av det –”

D19/33

Det homofile kortet

Det stundar til val i USA. Hillary Clinton stiller som kjent til val som demokratanes kandidat, og i hennar kampanjefilm kan me mellom anna sjå to homofile menn som leier kvarandre. Dette blei for sterk kost for Russland, som har ei lov som forbyr homofil propaganda i landet, og Dagbladet kunne for eit par veker sidan fortelja at den russiske TV-kanalen TV Rain Channel gav videoen 18-års aldersgrense. Konservative amerikanarar går ikkje så langt som Russland, men det har vore nok av valkampar i USA der ein har fått kjensla av at særleg republikanske presidentkandidatar har trekt fram det homofile kortet når tendensen til siger låg litt langt unna. Ingenting tyder på at det ikkje blir brukt i valkampen denne gongen også.

Arkivet mitt er overfylt av artiklar om korleis mange slit med korleis dei skal møta menneske og historier som forfektar det homofile kjærleiksuttrykket. Denne veka fann eg mellom anna artiklar frå hausten 2001 då Gro Skartveit, noverande ordførar i Finnøy kommune, melde seg ut av Kristeleg Folkeparti og melde seg inn i Venstre, fordi ho hadde fått seg kvinneleg kjæraste. ”Jeg kjenner grasrota i KrF, og jeg kjenner den kristne kulturen”, sa ho til avisene. Ho melde seg mellom anna ut fordi ho ikkje ville oppleva same skjebne som Anders Gaasland, som opplevde å bli vraka til eit verv i Kristeleg Folkeparti då han sto fram som homofil.

Dei strengaste kritikarane av den homofile kjærleiken, klamrar seg til ordet, og først og fremst det som står i Bibelen (innanfor den kristne kulturkrinsen). Det er blitt ein kjent sport at når nokon bruker Mosebøkene i Det gamle testamentet i Bibelen for å argumentera mot homofili, så kjem andre med bibelsitat frå dei same bøkene som syner at det trass alt har vore ei slags utvikling frå tida då dette var skrive. I USA er det ein kjent radio- og tvshowvert som heiter Laura Schelssinger. Som Dr. Laura gav ho råd til folk som ringde inn. Sånn rundt år 2000 svara ho ein av innringarane med tilvising til 3. Mosebok 18:22, at ”homoseksualitet er en vederstyggelighet, og kan under ingen omstendigheter tolereres.” Ein amerikansk statsborger skreiv eit ope brev til Dr. Laura. Namnet til vedkomande er ukjent, men brevet er ekte.

Slik går brevet:

”Kjære Dr. Laura.
Takk for at du gjør så mye for å lære folk opp i Guds bud. Jeg har lært mye av deg, og jeg prøver å dele disse kunnskapene med så mange jeg kan. Dersom noen for eksempel prøver å forsvare homoseksualitet, så minner jeg dem bare om 3. Mosebok 18:22 der det står klart og tydelig at homoseksualitet er en vederstyggelighet. Så er ikke det mer å snakke om. Men nå trenger jeg noen råd om hvordan jeg skal leve etter Guds bud.

1. Hver gang jeg brenner en okse som et offer vet jeg at dette gir en duft som behager Herren (3. Mosebok 1:9). Problemet er naboene.
 

2. Jeg ønsker å selge min datter som slave (2. Mosebok 21:7). Med det prisnivået vi har i dag, hva mener du er en rett pris?
 

3. I 3. Mosebok 25:44 står det klart at jeg kan eie både mannlige og kvinnelige slaver så lenge de er kjøpt fra et naboland. En venn av meg sier at dette gjelder bare for meksikanere, og ikke kanadiere. Her trenger jeg ditt råd.
 

4. Jeg har en nabo som insisterer på at han skal arbeide på sabatten. 2. Mosebok 35:2 er helt tydelig på at han skal drepes. Er jeg moralsk ansvarlig for å gjøre dette selv?
 

5. En venn av meg mener at selv om det er en vedestyggelighet å spise skalldyr (3. Mosebok 11:10), så er homoseksualitet verre. Jeg er uenig. Hvem har rett?
 

6. I 3. Mosebok 21:20 står det klart at jeg ikke må nærme meg Guds alter dersom jeg ser dårlig. Jeg må innrømme at jeg er nærsynt og bruker briller. Må synet mitt være helt perfekt, eller kan vi operere med litt slingringsmonn her?
 

7. De fleste av vennene mine går til frisøren. De klipper håret på sidene og tar skjegget i kantene. Dette er tydelig synd ifølge 3. Mosebok 19:27. Hvordan bør de straffes?
 

8. Jeg har lest i 3. Mosebok 11:7-8 at jeg ikke må røre noen rester av en død gris fordi det gjør meg uren. Kan jeg allikevel spille amerikansk fotball dersom jeg har hansker på?
 

9. Min onkel har en gård. Han synder mot 3. Mosebok 19:19 fordi han planter to ulike avlinger på samme jorde. Kona er ikke noe bedre fordi hun går med klær som er lagt av to ulike stofftyper (blanding av bomull og polyester). Han har også den uvanen at han banner mye. Er det virkelig nødvendig at vi samler hele byen bare for å steine de (3. Mosebok 24:10-16)? Er det ikke like lett å brenne de til døde i et familieselskap slik vi pleier å gjøre med mennesker som ligger med sine slektninger? (3. Mosebok 20:14)?

Jeg vet du har gått i dybden med denne type problemstillinger. Så jeg er sikker på at du kan hjelpe meg. Takk for at du stadig minner oss på at Guds ord er evig og uforanderlig.”

Dr. Laura har forresten vore eit ynda objekt for homoaktivistar. Meir om det kan du lesa i presentasjonen av Laura Schlessinger på Wikipedia.

D18/33 + 176