Kvinnene vaknar

Det handlar framleis om Stemmerettsjubileet i 2013 i Kina-bøkene mine. I dag fell blikket på ein song som læraren, bibliotekaren og forfattaren Jens Tvedt skreiv til jubileumsfesten til Stavanger Kvinneforening i 1893. Det er 123 år sidan, og den blei skriven i ei stemning der kvinner i landet vårt starta å kjenna etter på sine eigne livsmål, og at dei skulle få vera frie nok til å velja desse, utan eit anerkjennande blikk frå ein mann eller eit anna bod skriven ned ein stad.

Det er framleis mykje kraft i songen, og ei påminning om at det framleis er så altfor mange som ikkje har denne fridomen. 

Ta den med deg inn i helga, og kjemp for fridomen! Og så er det også ei helsing til organisasjonen FRI! Organisasjonen for den homofile og lesbiske frigjeringa – LLH – blant vener, har endeleg fått nytt namn og dette blir markert i desse dagar.

I frihed at give, i frihed modtage.

i frihed at vælge det rene og rette –

se det er vort krav til de kommende dage,

og alle de andre de følger af dette.

Ei noget kan trives bag gitter og stængsel,

det siger os selve udvidlingens love:

men tidt nok var hjemmet for kvinden et fængsel,

hvis mur hun sig aldrig fik udenom vove.

Der var det at ofre, hvad manden befalte,

sit hjerte, sin gjerning taalmodig at yde:

hun skulde blot tie, naar «hovedet» talte,

thi han var jo herren, hun havde at lyde.

Saa bød oss de bud, som os fortiden skjænked,

og tusinders skjæbne er trampet i støvet.

Mens frihedens valg-ret blev haanet og krænket,

er kvindernes viljes-samvittighed sløvet.

Det gryr dog mod dag af de kommende tider,

og kviderne vaagner: de studser og finder,

at livet har krav paa de tusinde sider,

som først faar sin løsning af frigjorte kvinder.

I frihed at elske, at ofre og handle,

i frihed sit livsmaal at vælge og dyrke –

se det er det store som helt kan forvandle

og lægger i gjerningen tifoldig styrke.

Jens Tvedt

D74/94